Banner

Om bedemanden

Tryghed, Omsorg og nærvær er hjørnestenen for mig.

Jeg kan vist ikke betragtes som den typiske bedemand. Dels er jeg kvinde, mange kalder mig "Bededamen" og dels er jeg IKKE bedemand i hverken anden eller tredje generation.

Jeg er ikke født ind i faget, men mit aktive valg om at være bedemand, betyder meget for min holdning til faget. Jeg har været bedemand siden 2006, inden da arbejdede jeg indenfor sundhedsbranchen.

Jeg fokuserer på tryghed, omsorg, nærvær og service. Jeg bruger den tid, der er behov for til samtalen med de pårørende, såvel inden som efter bisættelsen eller begravelsen.

Jeg mener der er vigtigt, at behandle den afdøde med respekt for det liv der har været, uanset hvordan det blev levet, – og samtidig gøre en forskel for de efterladte.

Min opgave er at lytte til kunden og finde frem til kundens ønsker og behov. Jeg er ikke nødvendigvis den billigste bedemand, fordi jeg vil gerne være en af de bedste. Hos mig skal der være tid til den ekstra service og til at gøre nogle ting undervejs i forløbet, som ikke nødvendigvis kan eller skal faktureres.

 Jeg mener det er vigtigt at være til stede gennem hele processen, fra samtalen til urnenedsættelsen, derfor er jeg ikke altid at finde på kontoret. Jeg træffes derfor efter aftale på mit kontor på Husum Torv.

Jeg kan kontaktes på telefon: 20 83 85 83

Ilone